Boltinggaard
Tal ikke til hende
På Boltinggaard spøgte en høj, slank jomfru; hun bar en sort silkekjole, som raslede, når hun gik, og så livagtigt virkede spøgelset, at mange tiltalte det. Sådant tålte jomfruen imidlertid ikke og gjorde sig på stedet usynlig
Der gik rygter om, at en bissekræmmer var blevet myrdet af herremanden, som tilegnede sig hans penge og gravede liget ned et eller andet sted på gården; historien blev slået hen som folkesnak, men da man engang mange år senere opbrød et lerstampet gulv i vognporten, blev der godt nok fundet et menneskelig benrad.
Godset emmer af sagn. Historien fortæller, at en af hovedbagmændene i sammensværgelsen mod Struensee i 1772 har ejet Boltinggaard.
Boltinggaard kan dateres til 1589. Den første ejer, man kender til, er den svenske adelsmand Peder Thott, som var gift med søhelten Peder Skrams datter Birgitte Skram. Peder Skram ledede bl.a. kongens flåde under Grevens Fejde i 1534-36.
Da det i 1658 blev noteret, hvor meget jordegods der befandt sig i Nyborg Len, blev Boltinggaard nævnt som en stor gård med seks gårde under sig. Den var da ejet af Henrik Thott. Rigtig mange ejere har gennem tiderne haft godset i deres besiddelse.
Vi springer til 1773, hvor ejeren var general Hans Henrik Eichstedt, som året før overtagelsen var med til at arrestere Struensee. Da boet blev gjort op efter Eichstedts død, havde han næsten ingen penge. Han havde som herremand ingen interesse i at drive godset, men overlod det til forpagtere og forvalteres eget forgodtbefindende og efterlod på intet til sine arvinger.
Eickstedt havde i alle enkeltheder ordnet sin begravelse, der skulle foregå tidligt om morgenen uden lys i kirken, uden klokkeklang og orgelspil uden taler. Liget skulle svøbes i et lagen og bæres til kirken af bønderne. »De, som havde den godhed at bære liget, skulle udleveres 40 rdl. til deling samt en dansk akvavit og kringle, inden de bar liget ud!«
I dag ligger Eickstedt sammen med sin kone og søn begravet i kapellet i Ringe Kirke.
Og så det med jomfruen: På Boltinggaard spøgte engang en høj, slank jomfru. Hun bar en sort silkekjole, som raslede, når hun gik. Så livagtigt virkede spøgelset, at mange tiltalte det. Sådant tålte jomfruen imidlertid ikke og gjorde sig på stedet usynlig.
Der gik også rygter om, at en bissekræmmer var blevet myrdet af en herremand, som tilegnede sig hans penge og gravede liget ned. Historien blev slået hen som folkesnak. Men da man engang mange år senere brød et lerstampet gulv i vognporten op, blev der fundet benraden af et menneske.
Visit Boltinggaard
Kontakt os på: chris-kraft-christensen@mail.dk
