Forsiden

Historie

Spøgelseslokaliteter

Reservation

Hvem er vi?

Kontakt

Presse

Sitemap

 
 


Dragsholm Slot


Under en istandsættelse i 1910 dukkede et skelet op i en tilmuret niche på det 800 år gamle Dragsholm Slot. På uhyggelig vis passede fundet med beretningen om adelsfrøkenen Celestine Mariann de Bayonne Gyldenstierne, der forsvandt på slottet omkring 1550.
Hendes far havde udset sig en adelsmand til den smukke pige. Men da Celestine var dybt forelsket i en staldkarl, som tilmed gjorde hende gravid, blev faren rasende. Han ville forvise sin datter til Slesvig, så hun kunne føde “horeungen” der. Umiddelbart før afrejsen blev hun dog bedøvet og – iført sin hvide kjole – muret inde i et rum, hvor hun akkurat kunne stå oprejst.
Slottets beboere kunne høre hendes jamren og kradsen på muren, men ingen måtte reagere. I dag er Celestine kendt som Den Hvide Dame, og hun siges især at vise interesse for sovende mænd.
På Dragsholm Slot ligger Celestines jordiske rester til beskuelse i en glasmontre.

Når mørket sænker sig over det næsten 800 år gamle Dragsholm Slot i Odsherred på Vestsjælland, begynder uhyggenat brede sig.
Det er i fangekælderen, hvor Jarlen af Bothwell, sad i fem år, men også i de lange gange, sale og gemakker spøger den hvide og den grå dame, ligesom ting, falder ned eller vælter, hvis de ikke er fastgjort på en bestemt måde, ligesom man
kan opleve natlige vognrumlen fra hestevognshjul på gårdens brosten m.m. Så tonen er slået an, inden det nu er tid
til at gå til ro på det gamle slot.

 

Visit: Dragsholm Slot