Forsiden Historie Spøgelseslokaliteter Reservation Hvem er vi? Kontakt Presse Sitemap
 



 



Hindsgavl Slot


Et gammelt slot som Hindsgavl ved Middelfart har naturligvis sit eget spøgelse. Det er Den hvide dame, som hver aften ved midnatstid vandrer rundt i parken.
Hun viser sig oftest kun for mænd for herefter at forsvinde med et suk.
Historien om genfærdet er ganske sørgeligt, for Den hvide dame skulle nemlig være en ung brud, der skulle giftes med en herremand på Hindsgavl Slot, der ligger betagende smukt ved Lillebælt. Hun kom kørende i en karet med fire heste, som pludselig blev skræmt. Kareten væltede i en dam, og den unge brud blev klemt fast og druknede. Historien fortæller, at ringen, som var tiltænkt hendes finger, stadig findes et sted på slottet.

Sagnet siger, at pigens kommende mand, en ung herremand, føler så stor en sorg, at han i flere år går rundt i slotsparken i søgen efter hende. En skikkelse i hvid kjole dukke sommetider op, men forsvinder lige så hurtigt igen.
I dag vandrer Den Hvide Dame efter sigende stadig rundt i slotsparken efter mørkets frembrud i søgen efter hendes udkårne. I glimt dukker hun op, men forsvinder igen med et suk. På grund af hendes pludselige død få dage før sit bryllup, viser hun sig efter sigende kun for mænd.

Mødet med Den Hvide Dame

Flere af slottets mandlige medarbejdere og gæster kan fortælle historier om deres møde med Den Hvide Dame. I sin søgen efter sin forlovede forvilder hun sig fra tid til anden ind på slottet.
Særligt i den grønne stue og værelse 146 er der stor aktivitet. Der høres skridt og stole, der bliver trukket hen af gulvet. Men der er ingen mennesker. Stearinlys falder ned fra lysekroner uden nogen videre årsag. Der sker mange mystiske ting på Hindsgavl Slot.
Er du på jagt efter din helt egen spøgelsesoplevelse? Så book et slotsophold på Hindsgavl Slot - Måske kan du være heldig at mærke Den Hvide Dame på egen krop ....


Visit: Hindsgavl Slot